Naturpark Lillebælt er et smørhul for havet – eller?
De seneste dage har en video optaget af en lokal dykker syd for Fredericia vist nedslående billeder af mangel på liv i havets dyb.
Naturpark Lillebælt består overvejende af havområder med stor vandgennemstrømning, hvor iltsvind derfor oftest er begrænset til de dybe bassiner i det sydlige og nordlige Lillebælt. Langs kysterne i de lavvandede områder og i den centrale del af Lillebælt ses der sjældent iltsvind.
Derfor har videoen overrasket os.
Blæser der nye vinde?
Kraftig blæst og strøm de seneste dage har betydet, at ilten blev fjernet fra de dybe centrale områder af Lillebælt. Ifølge Seniorrådgiver Jens Würgler Hansen på Aarhus Universitet tyder alt på, at blæsten har skubbet iltfattigt bundvand ind fra andre områder med meget iltsvind.
Det samlede areal berørt af iltsvind i de indre danske farvande udgjorde i september 2024 11.000 km2, dvs. et areal større end Fyn og Sjælland tilsammen (Aarhus Universitet, 2024).
Vandtemperaturen i bundvandet er desuden steget med mere end to grader siden 1980, og der er en sammenhæng mellem stigende temperatur og lav mængde af ilt i vandet.
Det er velkendt at kvælstofudledninger er medvirkende til iltsvind. Udrulningen af Den Grønne Trepart er i fuld gang, men der skal mere til. Alle skal bidrage til et rent havmiljø – også renseanlæggene og industrierne. Dette budskab er vigtigere nu end det nogensinde har været.
Alle skal bidrage.
Havet har brug for samarbejde
I Naturpark Lillebælt samarbejder Kolding, Middelfart og Fredericia Kommuner om fælles løsninger for at forbedre havmiljøet. Der er behov for konkrete handlinger i havet, og i Naturpark Lillebælt arbejder vi hver dag for et bedre havmiljø eksempelvis ved at etablere stenrev, fiskebørnehaver, udplantning af ålegræs og ikke mindst ved at formidle om det fantastiske hav – Lillebælt.
Du kan læse mere om vores projekter her: https://naturparklillebaelt.dk/projekter-og-tilskud/
Og det er heldigvis stadig mange gode fortællinger. Samme dag som videoen kom frem har vi fået en beretning om flot ålegræs, masser af fisk og klart vand ved Strib, lige på den anden side af vandet, hvor den nedslående video er optaget.
Vi står naturligvis til rådighed for at uddybe.

Død havbund fra dykkerens video
Kontaktinformationer:
• Sekretariatschef Naturpark Lillebælt, Lars Seidelin
Lars.seidelin@middelfart.dk
Telefon: 23 46 43 84
• Formand for forretningsudvalget og lokalpolitiker i Fredericia, John Nyborg
Telefon: 41 23 91 18
• Medlem af forretningsudvalget og lokalpolitiker i Kolding, Jørn Chemnitz
Telefon: 60 47 37 63
• Medlem af forretningsudvalget og lokalpolitiker i Middelfart, Jes Rønn Hansen
Telefon: 22 37 70 87