Hvalen i Lillebælt

Når man står ved kysten og spejder ud over det blanke vand, kan det være svært at forestille sig den mangfoldige verden og det imponerende landskab, der befinder sig under overfladen. Store sletter med næsten eksotiske planter, enorme dale og bjerglandskaber dannet af sten i alle mulige størrelser, og et dyreliv så rigt at det sjældent er set – selv på verdensplan.

Nogle gange kan vi dog være heldige at få et lille glimt af den historie bæltet gemmer på, selvom vi står over overfladen. Lillebælt huser nemlig en af verdens tætteste bestande af den lille hval, marsvinet. Og fordi hvaler henter luft over vandet, kan vi en gang imellem lige nøjagtigt nå at få et glimt af dens rygfinne og få en hilsen fra den verden der udspiller sig i vandet.

Marsvinet har altid spillet en stor rolle i området, og især i Middelfart har den haft en historisk betydning da marsvinejagten i en lang årrække var den primære indtægtskilde for en stor gruppe mennesker.

Men til trods for den massive tilstedeværelse og den historiske betydning er det dog ikke meget, vi ved om det lille havpattedyrs levevis i det fri. Den er nemlig, modsat dens nysgerrige og legesyge fætter delfinen, både meget sky og meget sværere at holde i fangeskab.

Marsvinet færdes normalt alene eller i mindre flokke med 2-5 dyr.

Hannen bliver kønsmoden når den er 2-3 år, hunnen når den er 3-4 år, og langt de fleste kønsmodne hunner får én unge om året. Marsvinet bliver ikke så gammel, højst 20 år, og desværre er der også en del der dør før tid, fordi de kommer til at sidde fast i fiskegarn og derfor ikke kan søge til overfladen efter luft.

Svømmer som en torpedo og jager som en flagermus

Marsvinet er en fantastisk svømmer. Den strømlinede form, den glatte hud og den kraftige motor i halefinnen gør, at marsvinet kan skyde sig gennem vandet.

Man har ikke målt den nøjagtige tophastighed, men man regner med, at den kan svømme op til 10 m/sekund over kortere afstande. Til sammenligning er tophastigheden for verdensrekordindehaveren på 50 m frisvømning for mennesker 2,4 m/s.

Lige som andre hvaler bruger marsvinet kliklyde når den skal jage efter føde. Vha. ekko fra højfrekvente og meget kraftige lydbølger, som marsvinet selv sender ud, lokaliserer den så let som ingenting både retning og afstand til byttet, som kan være fisk eller blæksprutter.

Det er kun hvaler og flagermus, der jager på den måde, og fordi det er en enorm effektiv metode til at ”se” i mørke og under vandet, er det noget man gennem tiderne har forsket meget i – måske især til militære formål.

I perioden 1962-74 lå der i Strib en NATO-station, hvor man studerede marsvin og deres brug af biosonar, som systemet hedder. Der er ingen spor efter arbejdet i Strib i dag, men på Middelfart Museum i ”Henne Friisers Hus” har de en udstilling, hvor man bl.a. kan se billeder fra tiden, hvor NATO undersøgte marsvin i Strib.