Oplev Naturpark Lillebælts spændende kulturhistorie

Lillebælts kulturarv

Vand har til alle tider forbundet mennesker, hvorimod land, traditionelt set, har adskilt mennesker. Danmark er, og har altid været, en søfartsnation qua sine transportveje over vand. Lillebæltområdets historie viser, at Lillebælt ikke har adskilt Fyn og Jylland, men derimod bundet dem sammen. Lillebælts kystområde er et kulturlandskab, hvor forhistoriens og nutidens bønder, stormænd, embedsmænd, politikere, konger og krige har påvirket naturen og sat sig fysiske spor i landskabet.

Oldtiden

Lillebælt er arkæologisk set et vigtigt område og indeholder på begge sider af bæltet mange registreringer af fortidsminder og menneskelig aktivitet.

En væsentlig grund til at have bosat sig her i oldtiden, er muligheden for udnyttelse af havets ressourcer.

En del af de ældste stenalderbopladser findes i dag under vandet grundet den store havstigning for ca. 6000 år siden. Der er flere steder kendskab til flere store bopladser med enestående fundforhold på begge sider af bæltet.

Efter havstigningen var området stadig ressourcerigt, hvilket tydeligt ses på de talrige fortidsminder, som spænder over mange forskellige typer, fra talrige fund af flintredskaber fra stenalderen over til offerfund fra bronzealderen, skaldynger fra stenalder og jernalder og til fiskelejer fra middelalderen – og det er kun et lille udsnit af de mange fund. Arkæologiske fund fra flere perioder på Vestfyn viser karakteristiske træk, der peger mere mod en tilknytning til Jylland end Østfyn. Det gælder bl.a. byggeskikken i den yngre bondestenalder og ældre jernalder.

Bevaringsgraden på fortidslevnene er af svingende karakter, og det er vigtigt at få et samlet kendskab over fortidsmindernes tilstand, således at det bliver muligt at beskytte og ikke mindst synliggøre fortidsminderne, så de kan formidles på stedet.

Der vil uden tvivl være mange endnu ukendte fortidsminder i området og her vil en gennemgang af landskabet med henblik på at få registreret nye fortidsminder være ønskeligt, da registreringen af et fortidsminde er altafgørende for at kunne beskytte og formidle det.

Gravhoej

Vandre ruter

Nyere tid

Lillebælt har været en vigtig færdselsåre gennem hele Danmarks historie.

Det faktum, at Lillebælt er en snæver tragt med adgang til og fra Østersøen, har helt tilbage til forhistorien givet anledning til magtdemonstrationer og kontrol over området.

Fysiske spor efter krig og magt ses bl.a. i de middelalderlige borganlæg, renæssancefæstningsbyen Fredericia, befæstede stillinger/kystbatterier fra svenskerkrigene under 1600-tallet, englandskrigene i 1800-tallet samt 1. og 2. Slesvigske Krig i 1800-tallet og endelig fra 2. Verdenskrig.

Lillebælt kan betegnes som en kulturhistorisk landevej gennem historien med sin funktion som bl.a. transport- og handelsvej samt knudepunkt for jernbanefærgeruten mellem Fredericia og Strib og dermed en sammenbindingen af landet i både fredstid og under krig.

Fiskeri

Der har altid været fiskeri i Lillebælt. Ålefiskeri i ruser har været kendt siden stenalderen, men også fiskeri af sild, torsk og fladfisk har spillet en stor rolle.

Af egentlige fiskerlejer har vi blot Skærbæk, der voksede frem i 1700-tallet, og som det eneste sted i Lillebælt stadig har hjemmehørende fiskebåde.

I Snoghøj boede fiskere, og på Strib, grundlagt 1650, var størstedelen af beboerne fiskere frem til jernbanens komme i 1866. Herregårdene som Hindsgavl og Wedellsborg havde eget fiskeri. I øvrigt blev der fisket langs hele kysten.

Den marine kulturarv

Naturpark Lillebælt omfatter den nordlige, snævre del af Lillebælt og sætter fokus på især den marine kulturarv.

Lillebælt har dog også historisk set været et vigtigt farvand, hvor der skulle betales strømtold lige som i Øresund, og adskillige gange gennem tiderne har Lillebælt værnet det øvrige Danmark mod en fjende i et besat Jylland.

Indtil 1864 dannede Kolding Fjord grænsen mellem Sønderjylland og Nørrejylland med grænsestation i Kolding.

Færgefart

Fra gammel tid har der været færgeoverfart mellem Snoghøj og Middelfart.

Med Fredericias grundlæggelse i 1650 kom der også færgefart Fredericia-Strib, der dog forblev af mindre betydning, indtil jernbane (1866) og jernbanefærge (1872) kom til.

Efter åbningen af Lillebæltsbroen 1935 var der kun en mindre personfærge mellem Strib og Fredericia, der lukkede 1972 efter åbningen af den nye Lillebæltsbro.

I 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet kom der dampskibsfart mellem de mange badehoteller (Strib, Middelfart, Snoghøj, Fænø og Løveodde for bare at nævne de mest kendte

Sejlads

En egentlig havn kom i Fredericia i 1811, Middelfart 1836 og Kolding i 1843. I 1800-tallet kom flere dampskibsruter (blandt andet Kolding- Middelfart-Fredericia-København).

Lillebælt blev gennemsejlet af skibe fra byer som Flensborg, Kiel og Lübeck. Der har været fyr blandt andet på Trelde Næs, Strib og Fænøs sydspids.

Borge

Der har ligget mange middelalderborge ved Lillebælt, der nu henligger som voldsteder – Gamborg, Hindsgavl Gl. Slot, Strib Gl. Slot på Fynssiden – på Jyllandssiden Høneborg, Koldinghus og flere på Sdr. Stenderup halvøen. Wedellsborg Slot er også middelalderligt.

Koldinghus Preben Mathiesen

Marsvinjagt

Jagten på marsvin foregik i Gamborg Fjord ved Svinø.
Marsvinetran kogt af spækket blev primært brugt til lampeolie, men også til olietøj og imprægnering af tovværk mv.
Middelfarts marsvinjægere på 30 mand var organiseret i et kongeligt priviligeret lav fra ca. 1593 og frem til 1898. Gamborgs bønder havde dog også lov til at fange marsvin om lørdagen fra 1574 til 1833, og der blev også fanget marsvin af Skærbæk-fiskerne.

Marsvinfangsten minder meget om den grindefangst, vi i dag kender fra Færøerne, hvor man driver dyrene ind på lavt vand. Her fangede man dem i net og stak dem ihjel. Fra bådene slog man med en kæp på vandet for at skræmme dyrene i den rigtige retning. Marsvinene blev bragt til sildemarken ved Gl. Havn, hvor man kogte tran.

Fra 1822 blev de fragtet til Teglgården i stedet og i 1827 fik man et egentligt trankogeri, i daglig tale kaldtes det Middelfart Gasværk pga. lugten. Tran blev leveret helt til Odense til brug i gadelamper.

Som man fik andre belysningskilder forsvandt behovet for tran sidst i 1800-tallet og ligeledes forsvandt marsvinjagten.

I dag er marsvinet fredet og har været det siden 1967.

Marsvinet i Lillebaelt
Marsvinjagt i Lillebaelt

Historiske begivenheder

Den største historiske begivenhed på Lillebælt var svenskernes overgang over isen 30. januar 1658, hvor 40.000 mand passerede det isfrosne bælt under ledelse af kong Karl Gustav. Det svenske rytteri tog over fra Hejlsminde til Tybrind Vig – fodfolket fra Stenderup Hage til Fønsskov.

Franske soldater brændte Koldingshus ned den 30. marts 1808 under Napoleonskrigene.

Frederik VI underskrev i 1814 på Hindsgavl Kieltraktaten, hvorved vi mistede Norge.

Skamlingsbanken blev et nationalt samlingssted fra 1843.

I krigen 1848-50 og i 1864 måtte Danmark forsvares fra den fynske Lillebæltkyst, idet fjenden havde besat Jylland. Rester af skanser og løbegrave kan især ses på Hindsgavlhalvøen, men findes langs hele den fynske kyst.

I 1864 kom de otte sønderjyske sogne syd for Kolding, herunder Sdr. Stenderuphalvøen, til Danmark.

1940-45 besatte tyskerne Danmark. Lillebæltsbroen var et vigtigt strategisk punkt med stærk bevogtning. Der var V2 anlæg på Strib Nordstrand og Fredericia Østerstrand. Der er mindesmærker for nedskudte allierede fly flere steder, f.eks. Mindelunden på Hindsgavl og i Emtekær.

I Naturpark Lillebælt findes mange stenalderbopladser, der i dag ligger under vandet. I Tybrind Vig blev der i årene 1978-1987 foretaget den første større marinarkæologiske udgravning af en stenalderboplads i Nordeuropa.
(Bemærk, genstande under vandet tilhører Staten, mens man godt må beholde flint fra land.)

Nyheder

  • Ålegræs med blomster
  • Tangnål i ålegræs

Undervandsengen blomstrer

juli 20th, 2021|0 Comments

Annette Weiss, Naturvejleder i Naturpark Lillebælt De fleste der færdes i og omkring Lillebælt kender til tangskovene. Men ikke alle ved, at der under overfladen også findes frodige og blomstrende enge af planter, der ligner [...]