Marsvinjagt

Jagten på marsvin foregik i Gamborg Fjord ved Svinø.

Marsvinetran kogt af spækket blev primært brugt til lampeolie, men også til olietøj og imprægnering af tovværk mv.

Middelfarts marsvinjægere på 30 mand var organiseret i et kongeligt priviligeret lav fra ca. 1593 og frem til 1898. Gamborgs bønder havde dog også lov til at fange marsvin om lørdagen fra 1574 til 1833, og der blev også fanget marsvin af Skærbæk-fiskerne.

Marsvinfangsten minder meget om den grindefangst, vi i dag kender fra Færøerne, hvor man driver dyrene ind på lavt vand. Her fangede man dem i net og stak dem ihjel. Fra bådene slog man med en kæp på vandet for at skræmme dyrene i den rigtige retning. Marsvinene blev bragt til sildemarken ved Gl. Havn, hvor man kogte tran.

Fra 1822 blev de fragtet til Teglgården i stedet og i 1827 fik man et egentligt trankogeri, i daglig tale kaldtes det Middelfart Gasværk pga. lugten. Tran blev leveret helt til Odense til brug i gadelamper.

Som man fik andre belysningskilder forsvandt behovet for tran sidst i 1800-tallet og ligeledes forsvandt marsvinjagten.

I dag er marsvinet fredet og har været det siden 1967.

Læs meget mere her eller besøg Middelfart Museums marsvinudstilling i Henner Friisers Hus.

Foto: Niels Martner

marsvin-på-land-teglgaard

Marsvin på land ved Teglgården

Kulturhistorie Lillebaelt

Lillebælts kulturarv

Lillebælts kystområde er et kulturlandskab, hvor forhistorien og nutiden har påvirket naturen og sat sine fysiske spor i landskabet. Læs mere om kulturarven her. 

Læs mere
Geologien i Lillebaelt

Geologien

I Lillebælt findes nogle af de bedste steder i landet, hvor man kan opleve, hvad der skete i Danmark under istiderne. Læs mere om geologien her. 

Læs mere

Find fortællingerne

Find fortællingerne og opdag et hav af oplevelser. Læs mere her. 

Læs mere