Smag på Lillebælt
Lokale fødevarer i Naturpark Lillebælt
I Naturpark Lillebælt arbejder vi med mærkning af lokale fødevarer, som produceres med hensyntagen til naturen. Du kan holde udkig efter Smag på Lillebælt-mærket. Lige nu kan du købe frugt & grønt, gin, honning, hjortekød og dådyrspegepølser mærket med Smag på Lillebælt. Læs mere om vores mærkningsordning, samt om produkterne.
Vi arbejder desuden sammen med Bæredygtighedshuset i Kolding om at skaffe overblik over lokale fødevarer i hele Trekantområdet. Se den foreløbige liste nedenfor.
#NAKOGÆDENKRABBE
Strandkrabberne er en velkendt og en naturlig del af livet i Lillebælt, men lige nu er der aaaalt for mange. Faktisk er der så mange, at de er med til at skabe ubalance i økosystemet. Krabbesuppe er velsmagende, den er let at lave og så er det en super god familieaktivitet at fange krabberne. Samtidig hjælper I Lillebælt med at komme på ret køl igen. If you can’t beat them – eat them.
SÅDAN FANGER DU STRANDKRABBER
Strandkrabber er lette at fange og det kan gøres fra nærmest enhver havnemole eller badebro med en snor, en tøjklemme og et stykke spegepølse. Alternativt kan man smide skoene og fange dem med net på det lave vand.
SÅDAN AFLIVER DU STRANDKRABBERNE
Den mest dyrevenlige måde at aflive en krabbe på, er at overskære hjernen/nervesystemet med en skarp kniv. Dette gøres lettest og hurtigst ved at halvere krabben på langs (fra midt mellem øjnene til bagenden).
Tang – Havets sunde fødevare
Bliv klogere på denne fantastiske råvare. I foråret kan du tage med os på tangsafari og få al den viden du skal bruge om tang for selv at kunne sanke. Du kan også booke en privat tur med en af vores partnere.
Eller se en af de korte guides herunder, fyldt med gode råd om at sanke tang.
Lav din egen snaps
Lav din egen snaps med de råvare du kan finde i Naturparken.
Se med i filmen her og bliv klogere
Nyheder
Året der gik i Naturpark Lillebælt 2024
Formand for Naturpark Lillebælt i 2024 Jørn Chemnitz ser tilbage på året der gik. Et år med ekstra politisk fokus på havmiljøet, fx på havplan, på marine naturnationalparker og en grøn trepartsaftale, der forhåbentlig kan [...]
Naturpark Lillebælt søger frivillige, der kan sejle med forskere i februar og marts
DTU Aqua skal undersøge verdens første smolt-rev, et stenrev ved Varbjerg Havn. Dette kan dog kun lade sig gøre, hvis nogen frivilligt vil sejle ud med dem. Smolt er små havørreder, som stenrevet er designet [...]
Stenrevene ved Den Gamle Lillebæltsbro fylder 10 år
Et havmiljøvenligt løft til Den Gamle Lillebæltsbro I 2014 blev et stort huledannende stenrev etableret på havbunden under Den Gamle Lillebæltsbro som en del af en havmiljøvenlig løsning til at forstærke broen. Banedanmark lagde hele [...]