Naturpark Lillebælt er en ud af 16 naturperler I Vores Natur. Tag på tur i sommerferien og oplev de vilde vidundere i vores skønne naturperle.

Af Annemette Bargum og Niels Ole Præstbro, Naturparksekretariatet

Har du lyst til at forkæle dig selv, dine familie og venner med guidede ture i Vores Natur her i sommerferien.

Hvad med en tur til Lillebælts kyster v Røjle Klint… se Lillebælt i Kajak.. eller hvad med at tage de små med på ..Livet på det lave vand?

Udforsk mulighederne:

Aktiviteter i Naturpark Lillebælt og hele Danmark

Booking i Naturpark Lillebælt

Eller følg med under begivenheder på naturparkens Facebook

Naturen er sat på dagsordenen med DRs serie “Vilde vidunderlige danmark”, og mange danskere er blevet inspireret til selv at gå på opdagelse i naturen som følge af Corona-situationen og mange holder deres ferie i Danmark i år..

Naturpark Lillebælt og en række partnere står nu parate til at byde danskerne velkommen udenfor med en perlerække af guidede ture og aktiviteter i vores natur. Selvfølgelig indenfor sundhedsmyndighedernes rammer, så alle er trygge. Derfor er der også deltagerbegrænsning på alle ture, og du skal booke/tilmelde dig.

Nogle ture er gratis og andre har et mindre gebyr.

Vi håber I får nogle super gode oplevelser som gør, at vi sammen passer på vores natur og kulturværdier – rigtig god tur!

Om Sommer i Vores Natur

Sommer i Vores Natur vil fra den 27. juni til den 11. august 2020 tilbyde oplevelser og aktiviteter i og ved Danmarks fineste naturområder. Sommer i Vores Natur er derfor oplagt for dem, som søger natur-oplevelser i sommerferien. Man kan se mere om de 16 steder på www.voresnatur.dk

Vores Natur er et partnerskab mellem Friluftsrådet, DR, Danmarks Naturhistoriske Museer og Naturstyrelsen. Vores Natur er støttet af Nordea-fonden, AAGE V. JENSEN NATURFOND og 15. Juni Fonden.

Også på DR fortsætter natur-temaet hele sommeren med nyt indhold om naturen. Læs mere her: https://www.dr.dk/om-dr/nyheder/guide-tag-med-dr-ud-i-naturen-hen-over-sommeren

Her er de 16 naturperler med særlige aktiviteter i løbet af sommeren:

  • Nationalpark Kongernes Nordsjælland
  • Naturpark Amager
  • Nationalpark Skjoldungernes Land
  • Bornholm
  • Møn biosfære-område
  • Geopark Odsherred
  • Naturpark Maribosøerne
  • Sydfyn
  • Naturpark Lillebælt
  • Nationalpark Vadehavet
  • Naturpark Vesterhavet
  • Naturpark Nissum Fjord
  • Nationalpark Thy
  • Råbjerg Mile / Skagen
  • Nationalpark Mols Bjerge
  • Søhøjlandet