Fortællinger

Naturpark Lillebælt omfatter den nordlige, snævre del af Lillebælt og sætter fokus på især den marine kulturarv.

Lillebælt har dog også historisk set været et vigtigt farvand, hvor der skulle betales strømtold lige som i Øresund, og adskillige gange gennem tiderne har Lillebælt værnet det øvrige Danmark mod en fjende i et besat Jylland.

Indtil 1864 dannede Kolding Fjord grænsen mellem Sønderjylland og Nørrejylland med grænsestation i Kolding.

Der har altid været fiskeri i Lillebælt. Ålefiskeri i ruser har været kendt siden stenalderen, men også fiskeri af sild, torsk og fladfisk har spillet en stor rolle.

Af egentlige fiskerlejer har vi blot Skærbæk, der voksede frem i 1700-tallet, og som det eneste sted i Lillebælt stadig har hjemmehørende fiskebåde.

I Snoghøj boede fiskere, og på Strib,  grundlagt 1650, var størstedelen af beboerne fiskere frem til jernbanens komme i 1866. Herregårdene som Hindsgavl og Wedellsborg havde eget fiskeri. I øvrigt blev der fisket langs hele kysten.

Fra gammel tid har der været færgeoverfart mellem Snoghøj og Middelfart.

Med Fredericias grundlæggelse i 1650 kom der også færgefart Fredericia-Strib, der dog forblev af mindre betydning, indtil jernbane (1866) og jernbanefærge (1872) kom til.

Efter åbningen af Lillebæltsbroen 1935 var der kun en mindre personfærge mellem Strib og Fredericia, der lukkede 1972 efter åbningen af den nye Lillebæltsbro.

I 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet kom der dampskibsfart mellem de mange badehoteller (Strib, Middelfart, Snoghøj, Fænø og Løveodde for bare at nævne de mest kendte).

En egentlig havn kom i Fredericia i 1811, Middelfart 1836 og Kolding i 1843. I 1800-tallet kom flere dampskibsruter (blandt andet Kolding- Middelfart-Fredericia-København).

Lillebælt blev gennemsejlet af skibe fra byer som Flensborg, Kiel og Lübeck. Der har været fyr blandt andet på Trelde Næs, Strib og Fænøs sydspids.

Der har ligget mange middelalderborge ved Lillebælt, der nu henligger som voldsteder – Gamborg, Hindsgavl Gl. Slot, Strib Gl. Slot på Fynssiden – på Jyllandssiden Høneborg, Koldinghus og flere på Sdr. Stenderup halvøen. Wedellsborg Slot er også middelalderligt.

Den største historiske begivenhed på Lillebælt var svenskernes overgang over isen 30. januar 1658, hvor 40.000 mand passerede det isfrosne bælt under ledelse af kong Karl Gustav. Det svenske rytteri tog over fra Hejlsminde til Tybrind Vig – fodfolket fra Stenderup Hage til Fønsskov.

Franske soldater brændte Koldingshus ned den 30. marts 1808 under Napoleonskrigene.

Frederik VI underskrev i 1814 på Hindsgavl Kieltraktaten, hvorved vi mistede Norge.

Skamlingsbanken blev et nationalt samlingssted fra 1843.

I krigen 1848-50 og i 1864 måtte Danmark forsvares fra den fynske Lillebæltkyst, idet fjenden havde besat Jylland. Rester af skanser og løbegrave kan især ses på Hindsgavlhalvøen, men findes langs hele den fynske kyst.

I 1864 kom de otte sønderjyske sogne syd for Kolding, herunder Sdr. Stenderuphalvøen, til Danmark.

1940-45 besatte tyskerne Danmark. Lillebæltsbroen var et vigtigt strategisk punkt med stærk bevogtning. Der var V2 anlæg på Strib Nordstrand og Fredericia Østerstrand. Der er mindesmærker for nedskudte allierede fly flere steder, f.eks. Mindelunden på Hindsgavl og i Emtekær.

I Naturpark Lillebælt findes mange stenalderbopladser, der i dag ligger under vandet. I Tybrind Vig blev der i årene 1978-1987 foretaget den første større marinarkæologiske udgravning af en stenalderboplads i Nordeuropa.
(Bemærk, genstande under vandet tilhører Staten, mens man godt må beholde flint fra land.)