Lillebælts kulturarv

Vand har til alle tider forbundet mennesker, hvorimod land, traditionelt set, har adskilt mennesker.

Danmark er, og har altid været, en søfartsnation qua sine transportveje over vand.

Lillebæltområdets historie viser, at Lillebælt ikke har adskilt Fyn og Jylland, men derimod bundet dem sammen. Lillebælts kystområde er et kulturlandskab, hvor forhistoriens og nutidens bønder, stormænd, embedsmænd, politikere, konger og krige har påvirket naturen og sat sig fysiske spor i landskabet.

Lillebælt er arkæologisk set et vigtigt område og indeholder på begge sider af bæltet mange registreringer af fortidsminder og menneskelig aktivitet.

En væsentlig grund til at have bosat sig her i oldtiden, er muligheden for udnyttelse af havets ressourcer.

En del af de ældste stenalderbopladser findes i dag under vandet grundet den store havstigning for ca. 6000 år siden. Der er flere steder kendskab til flere store bopladser med enestående fundforhold på begge sider af bæltet.

Efter havstigningen var området stadig ressourcerigt, hvilket tydeligt ses på de talrige fortidsminder, som spænder over mange forskellige typer, fra talrige fund af flintredskaber fra stenalderen over til offerfund fra bronzealderen, skaldynger fra stenalder og jernalder og til fiskelejer fra middelalderen – og det er kun et lille udsnit af de mange fund. Arkæologiske fund fra flere perioder på Vestfyn viser karakteristiske træk, der peger mere mod en tilknytning til Jylland end Østfyn. Det gælder bl.a. byggeskikken i den yngre bondestenalder og ældre jernalder.

Bevaringsgraden på fortidslevnene er af svingende karakter, og det er vigtigt at få et samlet kendskab over fortidsmindernes tilstand, således at det bliver muligt at beskytte og ikke mindst synliggøre fortidsminderne, så de kan formidles på stedet.

Der vil uden tvivl være mange endnu ukendte fortidsminder i området og her vil en gennemgang af landskabet med henblik på at få registreret nye fortidsminder være ønskeligt, da registreringen af et fortidsminde er altafgørende for at kunne beskytte og formidle det.

Lillebælt har været en vigtig færdselsåre gennem hele Danmarks historie.

Det faktum, at Lillebælt er en snæver tragt med adgang til og fra Østersøen, har helt tilbage til forhistorien givet anledning til magtdemonstrationer og kontrol over området.

Fysiske spor efter krig og magt ses bl.a. i de middelalderlige borganlæg, renæssancefæstningsbyen Fredericia, befæstede stillinger/kystbatterier fra svenskerkrigene under 1600-tallet, englandskrigene i 1800-tallet samt 1. og 2. Slesvigske Krig i 1800-tallet og endelig fra 2. Verdenskrig.

Lillebælt kan betegnes som en kulturhistorisk landevej gennem historien med sin funktion som bl.a. transport- og handelsvej samt knudepunkt for jernbanefærgeruten mellem Fredericia og Strib og dermed en sammenbindingen af landet i både fredstid og under krig.