Året der gik i Naturpark Lillebælt 2024

Formand for Naturpark Lillebælt i 2024 Jørn Chemnitz ser tilbage på året der gik. Et år med ekstra politisk fokus på havmiljøet, fx på havplan, på marine naturnationalparker og en grøn trepartsaftale, der forhåbentlig kan gøre en forskel.

Af Jørn Chemnitz formand Natur, Miljø og Klimaudvalget i Kolding Kommune og formand for Naturpark Lillebælt 2024

Samarbejde om havmiljøet
Det har været en fornøjelse at være formand for Naturpark Lillebælt her i 2024. Det samarbejde som Kolding Kommune har med Fredericia og Middelfart giver så meget mening. Især i år, hvor der har været et kæmpe fokus på havmiljøet. Jeg nævner i flæng: høring af havplanen, forhandlinger om de marine naturnationalparker, second opinion rapport og en grøn treparts-aftale. Det årelange samarbejde mellem de tre kommuner i naturparken gør, at vi hurtigt kan reagere og stå sammen om holdninger til havmiljøet. Jeg vil gerne takke for samarbejdet igen i år, især til mine politiske kollegaer i forretningsudvalget: Jacob Bjørnskov Nielsen fra Middelfart Byråd og John E. Nyborg fra Fredericia Byråd.

Grøn trepart kan give mere liv i Lillebælt
Vi har længe vidst, at udledning af næringsstoffer er den største presfaktor på vores havmiljø. Lillebæltkommunerne fik allerede forskernes ord for det tilbage i 2022. I år kunne vi igen se det mange steder. Fedtemøget, årets ord, lå tykt i vandet og på stenene. Derfor blev vi også bekymrede, da vi hørte om de forskellige scenarier i den såkaldte Second Opinion rapport fra Finansministeret m.fl.. Vi skrev fra naturparkens side til ministeren, at scenarie 3 og 2 var baseret på gamle metoder og gamle mål, mens scenarie 1 var anbefalinger baseret på vores bedste viden, de bedste data og den bedste metode, som danske forskere har udviklet gennem årtier. Second Opinion-rapporten godkender netop metoden, som danner grundlag for målsætningerne i scenarie 1. Så vi er glade for, at det blev scenarie 1, der ligger til grund for aftalen.

Den grønne trepart kan nedbringe belastningen med næringsstoffer, men det kræver fokus og hårdt arbejde, især samarbejde mellem kommune, landbrug, DN og lokale. Jeg glæder mig til arbejdet og vil gøre alt for at det lykkes.

Husk også andre presfaktorer og marin naturgenopretning
Vi skal alle gøre noget for at få et sundere Lillebælt. Og vi skal have fokus på flere presfaktorer. Naturpark Lillebælt har fx i høringssvar til havplanen bakket op om, at fiskeri med bundslæbende redskaber skal være forbudt i hele Lillebælt fra grænsen ved Æbleø til grænsen ved Ærø. Vi har også i forretningsudvalget gjort opmærksom på, at vores lokale havbrug kan være en kilde til belastning fx med miljøfremmede stoffer. Vi skal have mere viden om de mange miljøfremmede stoffer, som der lige nu ikke måles på, men som kan have stor betydning for økosystemet. Jeg er selv også meget optaget af, at vi gør en indsat for at få samlet de mange spøgelsesnet op. Det vurderes, at der er over 300 efterladte net bare i vores naturpark, som venter på at blive samlet op.

Samtidig med at presset fra næringsstoffer m.m. nedbringes, så kan vores marine naturforbedringer gøre en forskel. Forskerne mener, vi kan få havnaturen hurtigere tilbage ved at lave fx stenrev, udplante ålegræs m.m. I 2024 fik vi et nyt stenrev ved Østerstrand i Fredericia, og vi er lykkelige over, at Miljøstyrelsen nu giver penge til dette projekt, så vi nu kan få endnu flere sten ud i Lillebælt. Det er det 9. stenrev i naturparken siden 2021, og det 10. stenrev er på vej ved Gl. Aalbo her i begyndelsen af 2025, da både Kolding Kommune, Kolding Stenbank og tøjfirmaet Lakor har fundet midler til udlægningen af sten. Miljøstyrelsen vil også gerne bidrage til dette rev, og vi glæder os til at samarbejde med dem om naturforbedringer i havet i fremtiden. Vi fik også et nyt muslingerev her i 2024, det første i naturparken, i den ydre del af Vejle Fjord. Derudover støtter vi op om forskningen omkring de nye stenrev der etableres, og vi glæder os til at se resultaterne for torskerevet og smoltrevet i de kommende år, hvor DTU Aqua og Aarhus Universitet indsamler data.

Jordbær-polypper som vokser på det 10 år gamle stenrev under Den Gamle Lillebæltsbro. Foto: Søren Larsen

Hvad med den der marine naturnationalpark?
I begyndelsen af 2024 skrev vi til miljøministeren og spurgte til status på udpegningen af de marine naturnationalparker. Siden december 2021 har de tre kommuner bag Naturpark Lillebælt ventet spændt på, at regeringen vil udpege en marin naturnationalpark i Lillebælt. Der har i finansloven været afsat 10 mio. kr. årligt i årene 2022-2025 til øget fokus på videns- og naturfremmende indsatser i Lillebælt og Øresund. Heldigvis er forhandlingerne om de marine naturnationalparker nu gået i gang, og lige her inden jul fik Naturpark Lillebælt 1,3 mio. kr. fra disse midler til to stenrev. Og da kommunerne har sørget for tilladelserne, kan vi komme i gang med etableringen med det samme – det glæder vi os til. I den grønne trepartsaftale er der afsat 80 mio. kr. til de to parker. Så mangler vi bare en beslutning om grænsen og indholdet i parkerne. Kommer den mon tidligt i det nye år?

2024 bød på flere projektmidler og naturparkskilte
Hvis vi tæller sammen, så har Naturpark Lillebælt igen i år været involveret i, at der kommer projektmidler til de 3 kommuner. Der er fra Nordea-fonden doneret 4,6 mio. kr. til læring og leg, shelters, madpakkehus m.m. ved Skamlingsbanken, 1 mio. kr. til Museumsgaarden Kringsminde, 3,1 mio. kr. via Destination Fyn til Føns Mølle, ca. 0,5 mio. kr. til formidling af naturpark-hotspots ved film og influencer. Friluftsrådet har også støttet med ca. 0,2 mio. kr. til shelters ved Kringsminde og tidligere på året, fik vi støtte fra Google på 0,3 mio. kr. til formidling via Augmented Reality. Siden naturparkens fødsel i dec. 2017 er der skaffet omkring 64 mio. kr. hjem til kommunerne. Det er stærkt og medvirkende til, at byrådene vil blive ved med at bakke op om samarbejdet.

2024 var året, hvor vi fik de første naturpark-skilte op ved hovedvejene. Noget vi har ventet på længe, da det synliggør naturparken i lokalområdet. I første omgang har vi opsat 6 skilte rundt omkring i naturparkens kommuner. 2 i Kolding, 2 i Fredericia og 2 i Middelfart. I de kommende år, vil der blive sat flere skilte op på indfaldsvejen til naturparken og med udgangspunkt i de 25 hotspots, som markerer særlige områder som er værd at besøge. Vi håber også på en brun turistoplysningstavle for naturparken langs motorvejen i 2025.

De nye hovedvejsskilte blev indviet i Hejlsminde i 2024

Formidlingen af naturen er grundlaget for fremtiden
Naturparken har altid arbejdet med formidling af både natur og kultur. Jeg tror på, at jo mere vi kan formidle og give oplevelser, jo mere vil de fremtidige generationer også huske at tage vare på naturen. Naturparkens naturvejledere har også i 2024 haft fat i mange unge fx med temaer som iltsvind, stenrev, ålegræs. Vores VR-briller og spil fortæller på en ny måde om Lillebælts hemmeligheder til dem, der ellers ikke kommer ned under havets overflade. De tre naturvejledere har i 2024 formidlet til 73 klasser, hvilket svaret til ca. 2.400 elever. Der er afholdt 47 offentlige ture med ca. 1300 deltagere, og de har hørt om alt lige fra rejehop i Lillebælt til Bat-tour og deltaget i mørkevandring i Stenderup Skovene. Naturparken har også afholdt debatmøde om biogene rev og har været på Klimafolkemødet med mange besøgende.

I 2024 har vi også testet, om udenlandske turister synes det er sjovt og meningsfuldt at være med til at plante ålegræs, fiske krabber og lave vandløb. Det gør de! Så der er potentiale i det nye år til at flere besøgende hjælper den lokale destination. Jeg vil personligt gerne foreslå, at alle besøger naturparken her til sommer og hjælper med at indsamle spøgelsesnet eller tager del i andre aktiviteter, som gavner naturen. Her er naturparkens partnere et godt udgangspunkt. Vi skal alle gøre noget for at få en naturpark med en natur i balance. Jeg glæder mig til at fortsætte samarbejdet med alle i det nye år.

Godt nytår!