Naturpark Lillebælts projekt for havmiljøet
Bælt i Balance
Med ”Bælt i Balance” vil Naturpark Lillebælt formidle, forske og forbedre hav- og kystmiljøet ved Lillebælt til glæde for borgere, besøgende og foreninger. Projektet modtager støtte fra to fonde, og er drevet af tre kommuner, der samarbejder med forskningsinstitutioner og en masse frivillige.
Budget i alt: 35,3 mio. kr.
Støtte fra fonde: 17,1 mio. kr.
Tidsrum: April 2020 – April 2026
Hvad gør vi i projektet?
- Vi vil fortælle om og give folk nye gode naturoplevelser ved Danmarks hav og kyst, så folk får en dybere forståelse for de marine og kystnære områder, samt en fascination, glæde og lyst til at besøge hav og kyst på ny.
- Skabe konkrete forbedringer i havmiljøet – kernen i Naturpark Lillebælt. Der kommer nye stenrev, biohuts (fiskebørnehaver), opfiskning af krabber, frivillige fredninger og mindre støj i havet. Tiltag som skal give bedre levevilkår for torsk, havørred og marsvin og reducere mængden af krabber. Budget: 6,5 mio. kr. Heraf 3,42 mio. kr. til 2 stenrev og 0,25 mio. kr. til 56 biohuts.
- Give mere viden om Lillebælt ved forskning i forbedringernes effekt på marsvin, torsk, fiskeyngel og havørred. Budget: 5,6 mio. kr. Heraf 3,38 kr. til DTU Aqua og AU.
- Formidle viden og forskning til borgere, besøgende og foreninger. Faciliteterne og formidlingen ude ved naturparkens kyst skal forbedres, så særligt skoler og unge får bedre mulighed for at opleve havet, lære og forstå det der sker under overfladen. Budget: 23,2 mio. kr.. Heraf 9,6 mio. kr. til faciliteter og formidling.
Partnerne i Bælt i Balance er:
- Bælternes Fiskeriforening. Kontakt: formand Allan Buch.
- Fritidsfiskere og sportsfiskere i Lillebælt. Kontakt: Ib Jensen og Torben Lindholst.
- Aarhus Universitet, Institut for Bioscience. Førende i forskning af marsvins adfærd, bioakustik, fødegrundlag og vandringer. Kontakt: seniorforsker Jonas Teilmann. Se AUs webside om Bælt i Balance
- DTU Aqua, førende i overvågning af dansk fiskeri og fiskebestande. Kontakt: Forskningsassistent Marie Frausing og seniorforsker Jon Svendsen.
- SDU, undersøger formidlingens effekt på unge
- Visit Middelfart, Visit Fredericia, Visit Kolding, Middelfart Museum, Museerne i Fredericia , Museum Kolding.
- Partnerne i Naturpark Lillebælt
- Frivillige borgere og foreninger fx dykkerklubber og kajakklubber
- Naturparkrådet i Naturpark Lillebælt som består af forskellige repræsentanter for foreninger og erhverv.
Projektet er støttet af følgende fonde:
Friluftsrådet




Hvad kan du gøre?
Du må meget gerne være med til dette projekt. Det kan fx være:
- Udlån af både til forskerne, når de skal undersøge torske/marsvine-rev, smoltrev og reservat.
- Fangster af torsk og havørred i en bestemt periode så de kan blive mærket og overvåget
- Adoptere en fiskebørnehave. Hjælp til at passe og følge udviklingen på fiskebørnehaverne, så vi kan se om der kommer flere fisk rundt om dem.
- Input til nye anlæg langs kysterne som sætter fokus på formidling om hav og kyst
- Dine fortællinger om Lillebælts hav og kyst fx som formidler eller guide for skoler eller besøgende.
Dyk med ned i Lillebælt og se livet under overfladen
Nyheder
Nye trawlfri zoner giver store muligheder for Naturpark Lillebælt
Forretningsudvalget i Naturpark Lillebælt ser med stor tilfredshed på regeringens udspil om at etablere store, sammenhængende trawlfri zoner i danske farvande. Dette tiltag vil ikke alene forbedre havmiljøet, men også skabe nye muligheder for både [...]
Naturpark Lillebælt får ny sekretariatschef
Naturpark Lillebælt ansætter Lars Seidelin i stillingen som ny sekretariatschef i Danmarks (endnu) største naturpark. Lars tiltræder stillingen den 1. marts 2025. En stærk profil skal sikre samarbejdet om havmiljøet Naturpark Lillebælt er glad for [...]
Godt nyt for fisk og dykkere: Nyt stort stenrev ved Gl. Ålbo
Gl. Ålbo betragtes som et tip-top dykkersted. I disse dage etableres et nyt stort stenrev ved Gl. Ålbo. Revet vil betyde bedre vilkår for fisk, hummere og smådyr, ligesom dykkerne kan se frem til endnu [...]