Af naturvejleder Annette Weiss

I Naturpark Lillebælt elsker vi frøer. Alle frøer. Både den nuttede løvfrø, som kan klatre i træer, den flotte grønne frø, som synger sine lyster ud ved højlys dag, springfrøen, som kan springe en hel meter op i luften og de mere almindelige brune frøer. Vi elsker dem alle sammen!

Allermest fordi de helt fra det tidlige forår og hen over hele sommeren er leveringsdygtige i mange fantastiske og gode naturoplevelser.

Det starter med koncerterne

Fra slutningen af marts vågner frøerne af deres vinterdvale. Når han-frøerne er velankommet til et vandhul, begynder de at kvække højt for at tiltrække hunnerne. Ligesom for fugle gælder det for de fleste frøarter, at det kun er hannen der kan kvække (i hvert fald højt). Og ligesom ornitologer kan kende fuglearter på fuglestemmen, kan man også skelne frøarterne fra hinanden ud fra måden de kvækker på. På www.naturhistoriskmuseum.dk/frostemmer kan man høre hvordan de forskellige frøarter lyder.

Normalt siger man, at der er størst chance for at lytte til frøer en lun forårsdag hen mod aftenstide. Og det er også rigtigt, MEN grøn frø, som elsker varmt vand, ankommer sidst til vandhullerne og holder derfor også koncerten lidt senere end de andre frøer – typisk i slutningen af maj og i starten af juni. Og de er mere ligeglade med hvad klokken er. Så hvis man er heldig, at have et vandhul i nærheden med grøn frø, kan man også høre dem midt på dagen. Løvfrøen, som jo er den mindste frø, der lever i Danmark, er kendt for sin store stemme, som kan høres flere kilometer væk.

Hvis man gerne vil opleve en koncert, så skal man nærme sig vandhullet med største forsigtighed for frøerne er sky og plopper hurtigt ned i vandet. Men hvis man kan stå mussestille, skal de nok komme op igen og kvække videre.

Den magiske forvandling

Når det er lykkes han-frøerne at vække hunnerne og når vandet når den rette temperatur, er det tid til selve formeringen. Og det kan godt ende i et værre tumult og slagsmål mellem hannerne. Det gælder nemlig om at kravle op på en hun og gyde sæd ud over æggene lige når hun lægger dem.

Efter at æggene er blevet befrugtet synker de ned på bunden og rundt om æggene dannes en geleagtig masse. Den gør at æggene kan flyde op til overfladen igen hvor solen varmer. For varme skal der til, hvis de små æg skal udvikles.

Efter nogle uger klækkes æggene inde i geleklumperne og hvis man ser godt efter kan man se bitte små haletudser som sorte kommaer derinde. De små haletudser svømmer først ud af geleklumpen når de har fået mund, gæller og halefinner.

Efter nogle uger bliver forvandlingen endnu mere fantastisk. Haletudsen begynder at udvikle bagben. Den får også lunger og må til overfladen for at hente luft. Så begynder forbenene at vokse frem, og halen bliver mindre og mindre. Til sidst er den lille frø klar til at gå på land og fange insekter.

Minifrøer i hobetal

I den periode hvor det sker (typisk fra starten af juli og frem til starten af august afhængigt af hvilke haletudser, man er heldig at have i sit lokale vandhul) myldrer der tusindvis af minifrøer rundt om vandhullet og man skal se godt efter hvor man går. De behøver nemlig ikke være større end en 25-øre. Men det er en stor og sjov oplevelse, hvis man er heldig at ramme et vandhul hvor de små frøer myldrer omkring.

Frøer i Naturpark Lillebælt

I Naturpark Lillebælt er der masser af muligheder for at opleve frøer. Og vi har gang i flere projekter, der gør det lettere at være padde i naturparken. Både i forhold til genopretning af levesteder og udsætning af frøer.

De mest almindelige brune frøer, butsnudet frø og spidssnudet frø, samt den grønne frø kan opleves rundt om i hele naturparken.

Den super nuttede løvfrø kan bl.a. opleves på Trelde Næs, Stenderuphalvøen, Skamlingsbanken og så bliver der netop i skrivende stund sat løvfrøer ud på Hindsgavlhalvøen.