Naturpark Lillebælt vil gerne plastikken til livs og bakker derfor op under World Cleanup Day den 21. september 2019. Naturparken sætter gang i plastikindsamling flere steder i Lillebæltsområdet.

I samarbejde med konceptet ”Ren Natur” under Hold Danmark Ren har en lang række lokale foreninger i både Kolding, Middelfart og Fredericia sørget for at samle affald ind langs strand, kyst og på vandet i løbet af 2019.

Til World Cleanup Day sætter vi fokus på det store arbejde, som foreningerne allerede har gjort, og der bliver sat ekstra skub i indsamling af plastik i Lillebælt ved to arrangementer i henholdsvis Middelfart og Fredericia. På dagen går flere lokale sportsforeninger i vandet for at samle affald. Vi får besøg af Motor Mille med sang og dans; der vil være mulighed for at være kreativ med affaldskunst og naturvejlederene fortæller om plastik i naturen og hvilke konsekvenser det har for bl.a. fisk og muslinger.

Programmet for begge arrangementer bliver snart offentliggjort.