Tidlig havforskning i Lillebælt

Af Peter Storm, lokalhistoriker og byrådsmedlem, Middelfart.

Den 4. april 1891 kom Biologisk Station til Fænø, hvor den blev fortøjet med fire ankre ved Espenhoved i Fænøsunds stærke strøm. Her skulle man hver eneste nat frem til den 11. november i særlige poser udhængt langs skibssiden indsamle de mange forskellige organismer, der flød frit i havstrømmen. Havforskningen i Lillebælt var i gang.

Biologisk Station var en af marinens transportpramme ombygget til forskningsformål. Den blev efter indsamlingsperioden bugseret i vinterhavn i Kolding, hvorefter den året efter fra den 2. april til den 1. september atter forankredes ved Fænø for derfra at blive bugseret til Svendborgsund. Mens stationen lå i Fænøsund kunne man samtidigt med dæksbåden ”Makrelen” foretage undersøgelser af fiskebestandene mellem Middelfart og Stenderup Hage, desuden i Gamborg Fjord og Kolding Fjord samt den nordlige del af bredningen mellem Fyn og Slesvig syd for Fønsskov og Stenderup. Nok er der tale om farvande af ringe udstrækning, men dog varierende fra dybe farvande med stærk strøm til småfjorde med lavt og roligt vand.

Biologisk station ved Fænø – 1891

Om dette havforskningsmæssige pionerarbejde og dets resultater kan man bl.a. læse indgående i ”Fiskeri-Beretning for Finantsaaret 1891-92” udarbejdet på Indenrigsministeriets foranstaltning af kaptajn i flåden C.F. Drechsel. Det er dog ikke ham, der forestår de her omtalte undersøgelser. I spidsen for Biologisk Station står den 31 år gamle magister i zoologi C.G. Johannes Petersen. Han havde først arbejdet nogle år som assistent på Zoologisk Museum og fra 1889 udnævnes han til direktør for Biologisk Station.

Pionererne C.F. Drechsel og C.G. Johannes Petersen

Det var marinekaptajn og chef for fiskeriinspektionsskibet, skruekanonbåden ”Hauch” bygget 1862, C.F. Drechsel, der anmodede Zoologisk Museum om at få en forskningsassistent med ombord med det formål at undersøge dyrenes udbredningsforhold i Kattegat. Det første togt foregik i august 1883 og skulle oprindeligt blot have varet et par uger. Imidlertid talte Drechsel og Petersen så godt sammen, at de i fællesskab lagde en plan for de kommende tre år, hvor man skulle se på dyrearternes udbredning og leveforhold. Man udførte tillige en række bundskrabninger og foretog trawltræk efter sild og andre fiskearter. Der blev udgivet fem hæfter om østers, muslinger, snegle, søpindsvin, søfjer, tang m.v. C.G. Johannes Petersen erhvervede 1888 doktorgraden for en disputats om muslinger i de danske farvande.

C.G. Johannes Pedersen

Den første flydende ”biologiske station”

C.F. Drechsel, der i 1889 var blevet Indenrigsministeriets fiskerikonsulent, pressede på for at styrke havforskningen. Det medførte, at institutionen Biologisk Station med C.G. Johannes Petersen som leder oprettedes samme år. Formålet med stationen var at ”tilvejebringe kundskab om alle sådanne forhold på det naturvidenskabelige område, som kunne have betydning for fremme af det praktiske fiskeri og tjene til belysning af spørgsmål vedrørende fiskerilovgivningen”.

I begyndelsen havde stationen en lille motorbåd og et par sejljoller samt en af marinens udrangerede transportbåde til rådighed. Transportbåden ombygges i vinteren 1889-90 til et flydende laboratorium efter Petersens anvisninger. Der var tale om en 27 m lang og 6 m bred militær transportbåd i jern bygget i 1858. Den skulle bugseres af et dampskib. Den kunne i sin last rumme 56 ryttere med heste eller godt 250-400 soldater. I nødstilfælde kunne man benytte årer og sejl. Biologisk Station blev benyttet første gang i Holbæk Fjord 1890. Den lå i Fænøsund 1891 med vinterhavn i Kolding og året efter atter i Fænøsund. Siden blev den flyttet til pladser rundt om i landet, indtil den fra 1898 fik fast liggeplads i Nyborg, hvor den lå indtil sit ophør 1939. Og fra året 1898 fik Biologisk Station eget forskningsskib ”Sallingsund” (senere omdøbt til ”Japetus Steenstrup”). Flere danske og udenlandske videnskabsmænd besøgte gennem årene det flydende laboratorium. Det tjente samtidigt som uddannelsessted for forskere og studerende.

Livet i Fænøsunds strøm

I fiskeriberetningen for 1891-92 kan man læse nærmere om C.G. Johannes Petersens resultater. I Fænøsund var der gunstige muligheder for at undersøge havets plankton og alt andet. Man udlagde poser langs skibssiden, hvor strømmen kunne løbe igennem og opfange de forskellige organismer. Poserne kunne hænge uden opsyn, så længe man ønskede – også om natten, hvor især fiskeæg, tanglopper, krebsdyr og orme kunne opsamles. Fiskelivet i Lillebælt veksler meget med årstiderne, hvilket kan ses af følgende sammendrag.

December-marts: Æg af torsk og rødspætte samt små unger af vinterlegende eller høstlegende fisk: ulk, panserulk, sild, tangspræl, ringbug. Storgopler kun i ringe mængde. Vandet er klart.

April-juni: Overvældende fylde af fiskeæg og fiskeyngel. I begyndelsen af perioden æg af torsk og rødspætte men også æg af skrubbe, ising, brisling og ålekvabbe. Kun få unger af torsk og rødspætte. Mest unger af sild, ulk, panserulk og tangspræl altså arter, der lægger æg på bunden. Store mængder af smågopler og små unger af vandmænd og brandmænd. 1891 endvidere vingesnegl og store mængder af kiselalger. Ikke længere vinterklart vand.

Juli-august hænger nøje sammen med september-december: I begyndelsen endnu æg af brislinger og isinger samt undertiden knurhane. Endvidere unger af hornfisk, enkelte sletvar, ålekvabbe, torsk og rødspætter. I efteråret hverken frit flydende æg eller unger i nogen mængde. Kun hyppigt sildeunger. I begyndelsen af perioden ses af og til ribbegopler, brandmænd og vandmænd, der nu er store og til sidst dør. Om sommeren en mængde larver af orme, snegle, krabber og rejer. Og hertil nogle enkelte proto ventricosa, så vidt jeg kan forstå en snegleart.

Det undrer C.G. Johannes Petersen, at unger af de store mængder frit flydende æg ikke udklækkedes eller kun påvistes undtagelsesvist. Han må tro, at unger af arter med frit flydende æg, der forekommer i Fænøsund, er meget sjældnere end unger af de arter, der afsætter æg på bunden. Petersen gjorde efterhånden op med den opfattelse, at ynglepladserne for vore gængse fiskearter ikke fandtes i lavvandede områder som fjorde, men derimod på det åbne hav.

Forskere ombord på Biologisk Station 1891

Ålens vandring i fokus

I foråret 1902 ankrede Biologisk Station atter op i Fænøsund i en periode på 2 ½ måned for at undersøge fiskeynglens forekomst. I efteråret 1905 var det ålens vandring der var i fokus. Her udførte man et stort forsøg, om det var muligt at standse ålens vandring. Man udspændte et kabel med 50 elektriske lamper tværs over Fænøsund og anbragte ved Fynssiden en ruse nær stranden. Meningen var så, at de lyssky ål ville trække ind til den mørke side og gå i rusen! Forsøget mislykkedes formentligt som følge af østlig vind, der tvang ålene til at benytte bæltet mellem Fænø og Jylland. Forventeligt nok protesterede de lokale ålefiskere, da de mente, at arrangementet skadede deres virksomhed. I øvrigt havde Petersen allerede gjort den epokegørende opdagelse, at gulål og blankål ikke var to forskellige arter men en og samme art på forskellige udviklingstrin.

Lokalhistorisk kolorit

Der kan ikke være tvivl om, at det har vakt opsigt, når Biologisk Station ankrede op i Fænøsund i forårs- og sommermånederne. På Fænø tæt ved ankerpladsen lå et søgt badehotel og på Fynssiden havde man udsigt til Hindsgavl Slot. Der er videregivet en erindring fra den unge godsejerdatter, Ellen Basse Fønss, der har fortalt sin datter, at det var et lyspunkt, når fiskeribiolog, dr. Petersen lå med Biologisk Station i Fænøsund. Petersen havde sin unge kone Sofie f. Thorsøe med. Hun livede op ved sine besøg på Hindsgavl og blev livslang veninde med Ellen Basse Fønss.

Endelig hører det nok med til historien, om C.G. Johannes Petersen, at han er født og opvokset på Vikkelsø i Odense Fjord, hvor hans far havde øens eneste og store gård. Mon ikke barndommens oplevelser på en ø midt i en fjord har præget ham dybere end som så? Naturen er en uvurderlig inspirationskilde for børn til alle tider.

Dampskibet Salllingsund ved Fænø 1902

Kilder:

H. Blegvad: Dansk biologisk Station gennem 50 Aar. 1889-1939. C.A. Reitzels Forlag 1943.

C.G. Johannes Petersen: Det videnskabelige Udbytte af Kanonbaaden ”Hauchs” Togter i de danske Have indenfor Skagen i Aarene 1883-86. Andr. Fred. Høst & Søns Forlag 1893.

Bo Poulsen: Global Marine Science and Carlsberg. The Golden Connections of Johannes Schmidt (1877-1933). Koninklijke Brill 2016.

Thorkild Sandbeck: Danske havforskningsskibe gennem 250 år. Skib Forlag 2007.

Fiskeri-Beretning for Finantsaaret 1891-92. Udarbejdet paa Indenrigsministeriets Foranstaltning af C.F. Drechsel, Kapitain i Flaaden. Kjøbenhavn 1892.

8.1.2020.

2020-01-10T16:01:29+01:00