Vandmiljøet

Lillebælt forbinder det brakke farvand Østersøen og det salte Kattegat.

Der foregår en nettostrøm årligt fra Østersøen og ud i Kattegat, som er drevet af de mere end 60 større ferskvandstilløb,  der løber til Østersøen. Størsteparten af vandskiftet sker gennem Storebælt og Øresund, men stadig transporteres der årligt 40 milliarder kubikmeter vand fra Østersøen op gennem Lillebælt.

Da Lillebælt er det smalleste af de tre farvande, med en bredde på mindre end 1 km ved snævringen, bevirker det, at strømmen i Lillebælt er den kraftigste strøm i de indre danske farvande, og bæltet kan da også minde om en flod. Under overfladen sker dramatiske vandfald af strømninger kaldet hydraulisk kontrol. Den kraftige strøm sørger for at store dele af bunden holdes fri for løst materiale. Hvilket bevirker, at Lillebælt har en ”hård bund”, som er sjælden i de indre danske farvande. Vanddybden i Lillebælt varierer og byder på vanddybder på over 80 meter, som er den største vanddybde i de indre danske farvande.

Vandskiftet i Lillebælt afhænger i vid udstrækning af vejr og vind. En vedvarende vestenvind vil presse det salte vand fra Kattegat ned gennem bæltet og det vil resultere i en sydgående strøm. Modsat vil en østenvind presse det ferske vand fra Østersøen ud gennem bæltet mod Kattegat.

Det, at det salte vand fra Kattegat og det mere ferske vand fra Østersøen mødes i Lillebælt, betyder at vandet oftest et lagdelt, hvor det tungere salte vand er ved bunden og det ferske vand ligger øverst. Disse to vandmasser bevæger sig frem og tilbage i bæltet og skaber unikke levebetingelser for planter og dyr.

Havets tilstand

Miljøstyrelsen har ansvar for miljøforhold på havet, vandkvalitet og vurdering af de biologiske forhold og administration af Havmiljøloven.

Følg med i Miljøstyrelsens arbejde her.

11 kommuner rundt om Lillebælt er gået sammen om projektet: Liv i Lillebælt. VELUX FONDEN har støttet to forskerrapporter fra august 2022 som giver status på Lillebælts tilstand.

Rapport om Lillebælts miljøtilstand august 2022

Rapport om marine virkemidler august 2022

Se seminar om iltsvind dec. 2020

Miljøstyrelsen holder øje med iltsvind i danske fjorde, kystvande og åbne havområder som en del af NOVANA – Det nationale overvågningsprogram.

Følg med i hvor der er iltsvind hos Miljøstyrelsen.

Kort fra rapport om iltsvind fra Miljøstyrelsens side.

Stiig Markager afholdte 7. juni 2022 et foredrag om Lillebælts tilstand. Se slides fra foredraget her.pdf.

Se aktuelle vejr og strømforhold hos DMI.

De store vanddybder, den hårde bund og den stærke strøm giver unikke betingelser for flora og fauna, som ikke findes andre steder i de indre danske farvande.

Den store vandudskiftning giver samtidig dyr og planter let adgang til føde, da tilgængeligheden af næringssalte er markant større. De ekstra gode fødebetingelser er medvirkende til, at vi i dag har en veludviklet flora og fauna på bunden af bæltet, der er tilpasset den hårde bund og den stærke strøm.

Forholdene er bl.a. optimale for den farvestrålende søanemone, som netop i Lillebælt kan opnå en størrelse og udbredelse, der er unik for danske farvande. Forholdene i bæltet giver ligeledes optimale fødebetingelser for en del fisk, og stedet lokker da også sportsdykkere og lystfiskere til langvejs fra.

Da Lillebælt er meget smal, ligger de attraktive steder for dykning og lystfiskeri tæt på land, og er derfor let tilgængelige for såvel kommerciel som rekreativ brug. Ydermere er bølgerne i reglen moderate, hvilket ligeledes er unikt for Lillebælt, hvilket gør, at de forskellige aktiviteter kan dyrkes under sikkerhedsmæssigt forsvarlige forhold.

Der er gode muligheder for at fange havørred, makrel, sild og hornfisk i Naturpark Lillebælt. Torsk og fladfisk er det mere udfordrende at fange for tiden.

DTU Aqua har for Hjælp Lillebælt holdt et oplæg om torsk og fladfisk. Set samlet over hele Kattegat, Bælthavet og Øresund så fiskebestandene af torsk, skrubbe og rødspætter det ok. De går ikke tilbage. Problemet er bare, at vi sjældent ser dem i Lillebælt. Og lige nu ved ingen hvorfor.

Se DTU slides om fiskebestande fra 24. oktober 2019

I april 2018 så et nyt netværk dagens lys. I samarbejde med Destination Lillebælt har vi taget initiativ til ”Lillebælts Fiskevenner” et netværk af virksomheder, der skal styrke lystfiskeriet i området. Netværket er etableret for at dele viden om fisk og fiskeri og gøre opmærksom på bæredygtig fiskeri.

Hos Lillebælts Fiskevenner kan du fx få udleveret en flersproget fiskeguide  få viden om bæredygtigtig fiskeri (kendskab til mindstemål på fisk og god fiskeskik). Fiskevennerne henviser til hvor fisketegn kan købes og udleverer prognoser om høj- og lavvande.

Fiskeguide: Fishing Lillebælt

Her er kort med fiskevenner.

Naturpark Lillebælt arbejder med projekter baseret på frivillighed også for havmiljøet.

Naturpark Lillebælt har sammen med forskere, fiskere, frivillige m.fl. fået støtte på 17,1 mio. kr. fra Nordea-fonden og VELUX FONDEN til flere levesteder, forskning og formidling af Lillebælt.

Læs om projektet: Bælt i Balance

Se oplæg om stenrev og biohuts fra DTU Aqua

Se oplæg om stenrev, lyd, og marsvin fra AU

Se oplæg om reservater og smoltrev fra DTUAqua

I forbindelse med nytårskuren i Naturpark Lillebælt 2022, var der oplæg om ålegræs fra  Mogens R. Flindt, Lektor, PhD, Forskningsleder, SDU og Klaus Balleby, Biolog og projektleder, Vejle Kommune.

Se oplæg fra Mogens Flindt SDU om ålegræs

Se oplæg fra Klaus Balleby, Sund Vejle Fjord, om ålegræs

Kolding og Middelfart Kommune er med i et EU LIFE Projekt, hvor der skal etableres 1,5 ha ålegræsenge og 30 ha stenrev på lavt vand, så der skabes nye muslingebanker, føde og levesteder for fugle og fisk.

Gå til hjemmesiden for Better Bird Life

Kolding Kommune har skabt en stenbank på Kolding Havn der sætter fokus på genetablering af levesteder i havet.

Mere om Kolding Stenbank

I april 2019 blev der vedtaget en trawlbekendtgørelse, som giver en endnu bedre beskyttelse af fiskene i Lillebælt. Der må ikke fiskes med flydetrawl i en stor del af Naturpark Lillebælt og bundtrawl er forbudt i Kolding Fjord, Gamborg Fjord og mellem de to Lillebæltsbroer.

Se trawlbekendtgørelsen her

https://naturparklillebaelt.dk/vandmiljoeet/

Skravering på kortet herover viser, hvor man ikke må fiske med flydetrawl.

Skraveringerne på kortet herover viser, hvor man ikke må fiske med bundtrawl.

Hvilke skibe sejler i Lillebælt. Prøv at finde dem på vesselfinder.com