Vandmiljøet

Lillebælt forbinder det brakke farvand Østersøen og det salte Kattegat.

Der foregår en nettostrøm årligt fra Østersøen og ud i Kattegat, som er drevet af de mere end 60 større ferskvandstilløb,  der løber til Østersøen. Størsteparten af vandskiftet sker gennem Storebælt og Øresund, men stadig transporteres der årligt 40 milliarder kubikmeter vand fra Østersøen op gennem Lillebælt.

Da Lillebælt er det smalleste af de tre farvande, med en bredde på mindre end 1 km ved snævringen, bevirker det, at strømmen i Lillebælt er den kraftigste strøm i de indre danske farvande, og bæltet kan da også minde om en flod. Under overfladen sker dramatiske vandfald af strømninger kaldet hydraulisk kontrol. Den kraftige strøm sørger for at store dele af bunden holdes fri for løst materiale. Hvilket bevirker, at Lillebælt har en ”hård bund”, som er sjælden i de indre danske farvande. Vanddybden i Lillebælt varierer og byder på vanddybder på over 80 meter, som er den største vanddybde i de indre danske farvande.

Vandskiftet i Lillebælt afhænger i vid udstrækning af vejr og vind. En vedvarende vestenvind vil presse det salte vand fra Kattegat ned gennem bæltet og det vil resultere i en sydgående strøm. Modsat vil en østenvind presse det ferske vand fra Østersøen ud gennem bæltet mod Kattegat.

Det, at det salte vand fra Kattegat og det mere ferske vand fra Østersøen mødes i Lillebælt, betyder at vandet oftest et lagdelt, hvor det tungere salte vand er ved bunden og det ferske vand ligger øverst. Disse to vandmasser bevæger sig frem og tilbage i bæltet og skaber unikke levebetingelser for planter og dyr.

Se aktuelle vejr og strømforhold hos DMI.

Miljøstyrelsen har ansvar for miljøforhold på havet, vandkvalitet og vurdering af de biologiske forhold og administration af Havmiljøloven.

Følg med i Miljøstyrelsens arbejde her.

Se seminar om iltsvind dec. 2020

Der er sjældent iltsvind i det strømfyldte hav ved Naturpark Lillebælt. Miljøstyrelsen holder øje med iltsvind i danske fjorde, kystvande og åbne havområder som en del af NOVANA – Det nationale overvågningsprogram.

Følg med i hvor der er iltsvind hos Miljøstyrelsen

Kort fra rapport om iltsvind fra Miljøstyrelsens side.

Flora og fauna

De store vanddybder, den hårde bund og den stærke strøm giver unikke betingelser for flora og fauna, som ikke findes andre steder i de indre danske farvande.

Den store vandudskiftning giver samtidig dyr og planter let adgang til føde, da tilgængeligheden af næringssalte er markant større. De ekstra gode fødebetingelser er medvirkende til, at vi i dag har en veludviklet flora og fauna på bunden af bæltet, der er tilpasset den hårde bund og den stærke strøm.

Forholdene er bl.a. optimale for den farvestrålende søanemone, som netop i Lillebælt kan opnå en størrelse og udbredelse, der er unik for danske farvande. Forholdene i bæltet giver ligeledes optimale fødebetingelser for en del fisk, og stedet lokker da også sportsdykkere og lystfiskere til langvejs fra.

Da Lillebælt er meget smal, ligger de attraktive steder for dykning og lystfiskeri tæt på land, og er derfor let tilgængelige for såvel kommerciel som rekreativ brug. Ydermere er bølgerne i reglen moderate, hvilket ligeledes er unikt for Lillebælt, hvilket gør, at de forskellige aktiviteter kan dyrkes under sikkerhedsmæssigt forsvarlige forhold.

Der er gode muligheder for at fange havørred, makrel, sild og hornfisk i Naturpark Lillebælt. Torsk og fladfisk er det mere udfordrende at fange for tiden.

DTU Aqua har for Hjælp Lillebælt holdt et oplæg om torsk og fladfisk. Set samlet over hele Kattegat, Bælthavet og Øresund så fiskebestandene af torsk, skrubbe og rødspætter det ok. De går ikke tilbage. Problemet er bare, at vi sjældent ser dem i Lillebælt. Og lige nu ved ingen hvorfor.

Se DTU slides om fiskebestande fra 24. oktober 2019

I april 2018 så et nyt netværk dagens lys. I samarbejde med Destination Lillebælt har vi taget initiativ til ”Lillebælts Fiskevenner” et netværk af virksomheder, der skal styrke lystfiskeriet i området. Netværket er etableret for at dele viden om fisk og fiskeri og gøre opmærksom på bæredygtig fiskeri.

Hos Lillebælts Fiskevenner kan du fx få udleveret en flersproget fiskeguide  få viden om bæredygtigtig fiskeri (kendskab til mindstemål på fisk og god fiskeskik). Fiskevennerne henviser til hvor fisketegn kan købes og udleverer prognoser om høj- og lavvande.

Fiskeguide: Fishing Lillebælt

her er kort med fiskevenner.

Hvad gør Naturpark Lillebælt

Naturpark Lillebælt arbejder med projekter baseret på frivillighed også for havmiljøet.

Kolding og Middelfart Kommune er med i et EU LIFE Projekt, hvor der skal etableres 1,5 ha ålegræsenge og 30 ha stenrev på lavt vand, så der skabes nye muslingebanker, føde og levesteder for fugle og fisk.

Gå til hjemmesiden for Better Bird Life

Kolding Kommune vil skabe en stenbank på Kolding Havn der sætter fokus på genetablering af levesteder i havet.

Artikel om stenbanken i Kolding

Naturpark Lillebælt har sammen med forskere, fiskere, frivillige m.fl. fået tilskud på 17,1 mio. kr. fra Nordea-fonden og VELUX FONDEN til flere levesteder, forskning og formidling af Lillebælt.

Læs nyhed om projektet: Bælt i Balance

Se oplæg om stenrev og biohuts fra DTU Aqua

Se oplæg om stenrev, lyd og marsvin fra AU

Se oplæg om reservater og smoltrev fra DTUAqua

Mere viden om Lillebælt

Erhvervsfiskerne i Lillebælt har forhandlet med ministeren om nye regler for trawlfiskeri i Lillebælt. I april 2019 er der vedtaget en nye trawlbekendtgørelse, som giver en endnu bedre beskyttelse af fiskene i Lillebælt. Der må ikke fiskes med flydetrawl i en stor del af Naturpark Lillebælt og bundtrawl er forbudt i Kolding Fjord, Gamborg Fjord og mellem de to Lillebæltsbroer.

Se trawlbekendtgørelsen her

Skravering på kortet herover viser, hvor man ikke må fiske med flydetrawl.

Skraveringerne på kortet herover viser, hvor man ikke må fiske med bundtrawl.

Hvilke skibe sejler i Lillebælt. Prøv at finde dem på vesselfinder.com

lysende-vandsnegl foto Ulrik Westphal
undervandsdyr-2 foto ulrik westphal
undervandsdyr foto ulrik westphal

Fotos: Ulrik Westphal

Marsvinet i Lillebaelt

Marsvinet

I Lillebælt findes verdens største bestand af marsvin. Læs mere om den lille hval her. 

Læs mere
Odderen i Lillebaelt

Odderen

Odderen (gen)indtager Fyn. Læs mere om de nataktive dyr her. 

Læs mere
Orkidéer i Lillebaelt

De danske orkideer

Oplev en sjælden vildtvoksende orkidé, den Store Gøgeurt. Læs mere om orkidéerne her. 

Læs mere
Havoerreden i Lillebaelt

Havørreden

En fryd for øjet og en gave til spisebordet. Læs mere om havørreden her. 

Læs mere

Find vej i naturen

Tag på opdagelse i Naturpark Lillebælt, og mød et hav af oplevelser. Læs mere her. 

Læs mere