Fæstningsbyen Fredericia er en kulturhistorisk perle i den nordøstlige del af Naturpark Lillebælt. I disse dage ryddes omkring fire hektar stangskov og buske på den store, grønne vold, som omkranser byen. Formålet er at få udvalgte områder af fæstningsanlægget frem i lyset igen (se oversigtskortet).
Som mange måske ved, omkranses byen af et 50 hektar stort fæstningsanlæg fra 1650 med blandt andet store bastioner, voldgrave og et kastel. Der er faktisk tale om Nordens største fæstningsby og et af Nordeuropas bedst bevarede fæstningsanlæg. Der er ligeledes tale om en af Danmarks største byparker.
De tre krige
Fæstningsbyen har været involveret i direkte kamp under tre krige. Første gang var under svenskekrigene i 1657, hvor en kun syv år gammel by blev overrumplet, plyndret og nedbrændt. Først i 1660 fik fredericianerne deres by tilbage, og en genopbygning kunne begynde. Under begge slesvigske krige, bedst kendt som henholdsvis Treårskrigen fra 1848-1851 og krigen i 1864, blev byen igen udsat for massive bombardementer og kortvarige besættelser. Udfaldet fra Fredericia den 6. juli 1849, midt under Treårskrigen, står stadigvæk stærkt i fredericianernes erindring. Hvert år fejrer tusindvis af borgere og besøgende det sejrrige udfald med mange mindehøjtideligheder og en todages kæmpe byfest.
Formidling af krigene
I dag står bastionerne med mange forskellige udtryk, som blandt andet afspejler den omtalte genopbygning i 1660érne og ombygninger op til de to Slesvigske krige. Eksempelvis er Prinsessens Bastion fuldt bestykket med kanoner som i 1849, og sammen med monumentet af Den Tapre Landsoldat på Landsoldatpladsen, hylder dette område denne krig. På tre andre bastioner afspejler ombygningerne situationen i 1864 osv.
Rydninger bringer oprindelig konturer tilbage
Rydningerne på de nordøstligste bastioner samt Ravelinen vil gøre, at det oprindelige udtryk fra genopbygningen i 1660érne kommer til syne igen. Den store Kongens Bastion rejser sig 15 meter over havet, og er et fantastisk monument med udsigt over Lillebælt. Herfra får man et kig ned på Ravelinen, som er et jordbygget forsvarsværk foran indgangen til beskyttelse af denne. Flankebastionen, Danmarks Bastion, med Oberst Lundings monument, er noget at det mest oprindelige udtryk, som også ser dagens lys igen. Det er dog ikke kun genopbygningsfasen, der kommer til syne igen.
Frem kommer ligeledes muligheden for meget bedre, at kunne formidle svenskekrigen som forsagede genopbygningen, men ligeledes også udfaldet fra Fredericia den 6. juli 1849. Lige her falder der nemlig stjernedrys fra de store generaler (Bülow, De Meza og Olaf Rye), som med de tapre landsoldater gik forrest ud i mørket for at befri Danmark for den slesvig-holstenske oprørshær.
Et fæstningsanlæg og en bypark, der kan det hele
Fredericia Vold er et unikt, fredet fæstningsanlæg af national og international betydning, og samtidig er anlægget en grøn bypark. Kulturhistorien og det grønne går hånd i hånd i parken, således at parkgæsten her kan opleve alt fra den skarpklippede vold med kanoner, som fortæller militærhistorie til den uplejede, vilde bastion, hvor biodiversiteten hyldes.
Skulle du have lyst til at følge de aktuelle rydninger og den grønne pleje af Fredericia Vold generelt, eller høre mere om militærhistorien og krigene, så er du meget velkommen på facebooksiden ”Fredericia Vold”.
