Rørledningen under Lillebælt, der er en del af Baltic Pipe projektet,  er nu lagt ned i havbunden. For at beskytte ledningen er den foret med granitskærver af forskellig størrelse.

Da nedlægningen var færdig, viste det sig at der var en del overskydende granitsten, som det hollandske firma Boscalis valgte at donere til Kolding Stenbank.

Vi glæder os over donationen fra Boscalis, siger Stenbankens “direktør” Henning Bech-Larsen. -De 100 m3 sten i forskellig størrelse kommer til at gøre god gavn, når stenene får sin blivende plads på bunden af Lillebælt.

Vil du også donere sten, så send en mail til: henbe@kolding.dk eller ring direkte til Henning Bech-Larsen på 2764 9403.

Kolding Stenbank ligger på Kolding Havn, som har stillet et areal til rådighed for stenbanken.