Lillebælt skal være mere vild
Lillebælts biodiversitet er presset. Livsgrundlaget skal forbedres ikke mindst for en af verdens tætteste bestand af verdens mindste hval – marsvinet.
Årsagerne til nedgang i både kvantitet og diversitet i Lillebælts dyre- og planteliv er komplekse. Aarhus Universitet, SDU og DTU Aqua vurderer, at næringsstofudledninger, manglende levesteder som stenrev og ålegræs, samt støjpåvirkning, er de indsatsområder, der skal prioriteres højest.
Derfor arbejder Kystkommunerne tæt sammen med lokale kræfter og forskere for at vende udviklingen i Lillebælt – både marint og i de kystnære områder.
Følgende indsatser, der hører til en række delprojekter, som Kolding og Middelfart Kommuner samler under betegnelsen ”Vilde Lillebælt”, har fået ekstra luft under vingerne i 2021 og 2022:
• 5 nye stenrev til muslinger og kystfugle, 4 af dem ca. 2500 m3 sten på 5-6 ha
• 3 nye ålegræsenge på ca. 1,5 ha
• Aftale om frivilligt fiskereservat med fiskerne Tybrind Vig – ca. 8,3 km2
• Et huledannende stenrev – 4.000 m3 ca. 1 ha
• 56 Biohuts/fiskebørnehaver i havne
• Ny fugleø og forbedring af eksisterende samt græsning ved Føns Vang
• Rydnings- og græsningsprojekter i Hejls Nor
• Opfiskning af krabber
• Stenbank i Kolding og planlægning for nyt stenrev og ålegræs udplantning i Kolding Fjord
• Informationskampagne for at nedbringe støj der forstyrrer marsvin
• Igangsætning af forprojekt ”Liv i Lillebælt”: Udvidelse af indsatser og omfang med yderligere 9 kystkommuner
• Realisering af kvælstofvådområder i oplandet igangsat: Aulby Møllemade (140 ha), Brænde Å (25 ha), Stor Å (24 ha),
Kort
Partnerne i Bælt i Balance er:
- Bælternes Fiskeriforening. Kontakt: formand Allan Buch.
- Fritidsfiskere og sportsfiskere i Lillebælt. Kontakt: Ib Jensen og Torben Lindholst.
- Aarhus Universitet, Institut for Bioscience. Førende i forskning af marsvins adfærd, bioakustik, fødegrundlag og vandringer. Kontakt: seniorforsker Jonas Teilmann. Se AUs webside om Bælt i Balance
- DTU Aqua, førende i overvågning af dansk fiskeri og fiskebestande. Kontakt: Forskningsassistent Marie Frausing og seniorforsker Jon Svendsen.
- SDU, undersøger formidlingens effekt på unge
- Visit Middelfart, Visit Fredericia, Visit Kolding, Middelfart Museum, Museerne i Fredericia , Museum Kolding.
- Partnerne i Naturpark Lillebælt
- Frivillige borgere og foreninger fx dykkerklubber og kajakklubber
- Naturparkrådet i Naturpark Lillebælt som består af forskellige repræsentanter for foreninger og erhverv.
Hvad kan du gøre?
Du må meget gerne være med til dette projekt. Det kan fx være:
- Udlån af både til forskerne, når de skal undersøge torske/marsvine-rev, smoltrev og reservat.
- Fangster af torsk og havørred i en bestemt periode så de kan blive mærket og overvåget
- Adoptere en fiskebørnehave. Hjælp til at passe og følge udviklingen på fiskebørnehaverne, så vi kan se om der kommer flere fisk rundt om dem.
- Input til nye anlæg langs kysterne som sætter fokus på formidling om hav og kyst
- Dine fortællinger om Lillebælts hav og kyst fx som formidler eller guide for skoler eller besøgende.