Naturpark Lillebælt deltog 30. november i debataften arrangeret af foreningen: Hjælp Lillebælt. Det er skønt at se den store interesse for Lillebælts havmiljø og i fiskeri-mulighederne. Her forsøger vi at samle op på mødet, og hvad vi ved, og ikke ved om havmiljøets tilstand anno okt. 2019.
Af Niels Ole Præstbro Naturpark Lillebælt
Der er utrolig mange meninger om Lillebælts tilstand. Mange har et konkret bud på, hvad der er galt og hvorfor det er galt. Jeg forestiller mig en masse dykkere, som prøver at undersøge et sunket skib om natten, men de kan kun afdække og beskrive de dele af skibet, som de selv lyser på og ser. For at få et billede af skibet, må vi sætte alle observationerne sammen, og til sidst har vi et nogenlunde billede på, hvad det egentlig er vi kigger på. På samme måde er det med de mange meninger om Lillebælts tilstand. Vi skal lytte til dem, men vi skal sætte de mange observationer sammen for at få et nuanceret billede. Det er vigtigt, at det er de rigtige fagpersoner, der sætter helheds-billedet sammen. Fx havbiologer og forskere, som ikke har direkte interesse i udfaldet.
Der er liv i Lillebælt
Nogle har sagt at Lillebælt er dødt. Det er en overdrivelse, men der er ingen tvivl om, at det de seneste år været svært at fange torsk og fladfisk, de bundlevende fisk, og det er også derfor foreningen Hjælp Lillebælt har sat fokus på problemet. Vi ser dog stadig marsvin og sæler i Naturpark Lillebælt, dvs. i den nordlige del af Lillebælt, og de lever af fisk. Dykkere ser småfisk og hummere, som tyder på rent vand i naturparken. Lystfiskere har hele året 2019 fanget havørred, makrel, sild og hornfisk. Altså de vandrende fisk. Og så er der fyldt med krabber – de er nemme at fange. Men krabberne kan ødelægge ålegræs og tage fiskeyngel, så for mange krabber er tegn på en ubalance.
Er iltsvind årsagen til de få torsk og fladfisk?
I den sydlige del af Lillebælt har der været et stort iltsvind igen i 2019, som det også har været i tidligere år. I år har der ikke været iltsvind i den nordlige del af Lillebælt, ifølge rapporterne. Det er sjældent, at der er iltsvind i Naturpark Lillebælt pga. den megen strøm og opblanding af vandet. Miljøstyrelsen har ansvaret for miljøforhold på havet, vandkvalitet og vurdering af de biologiske forhold og administration af Havmiljøloven. Hos dem finder du fine kort og rapporter over iltsvind. Vi ved ikke præcis om iltsvindet i den sydlige del af Lillebælt kan være årsagen til de få torsk og fladfisk.
Hvad siger eksperterne?
Naturpark Lillebælt taler løbende med forskere om Lillebælts havmiljø. DTU Aqua har fortalt, at torsk, skrubbe og rødspætte overordnet set har det godt i Kattegat, Bælthavet og Østersøen. Disse fiskebestande har faktisk en lille fremgang. Men i hele landet ser det ud til, at fiskene er vanskelige at fange ved kysterne. Og det er helt klar det, fiskerne oplever i hele Lillebælt for disse bundfisk. Måske er det iltsvind, måske er det havtemperatur stigningerne, der er årsagen? Og hvorfor er der så mange krabber? Det ved vi ikke, og det vil vi gerne undersøge sammen med forskerne.
Hvad gør vi i Naturpark Lillebælt?
Naturpark Lillebælt har søgt 21 millioner kroner ved forskellige fonde til et 5-årigt projekt kaldet: Bælt i balance. Et godt havmiljø, et Lillebælt i balance og en sund fiskebestand gavner bestanden af marsvin og de forskellige former for fiskeri i området. Dette har kæmpe betydning for turismen, hvalsafari, fiskeri, dykkere, sejlere samt biodiversiteten generelt – alt det som kendetegner og er vigtigt for Naturpark Lillebælt, og for de lokale aktører. Vi søger penge til flere levesteder, som stenrev, biohuts og frivillige fredninger. Og også til mere forskning og til formidling af havmiljøet, så vi får en større forståelse blandt borgere og besøgende for den natur, vi gerne vil passe på.
Desuden har Kolding og Middelfart Kommune allerede fået penge fra EU til et fugleprojekt, Better Birdlife, hvor der også lægges stenrev og plantes ålegræs i Lillebælt. Og Kolding Kommune vil lave en stenbank og samle sten for at få fokus på manglende levesteder under havoverfladen. Naturpark Lillebælt arbejder også tæt sammen med andre kommuner, især Vejle Kommune, som har fået penge til projektet Sund Vejle Fjord, da økosystemet jo hænger sammen på tværs af kommunegrænser.
Hvad så nu?
Der er intet hurtigt fix for at få et bælt i balance. Vi har at gøre med et kompliceret økosystem, med skiftende havstrømme og saltkoncentrationer, som påvirkes af mange faktorer – udledninger af næringsstoffer og spildevand, klima, fiskeri, manglende levesteder m.m. Naturparken arbejder for et konstruktivt samarbejde mellem stat, forskere, kommuner, erhverv og frivillige – og vi er gået i gang.
Problemerne skal undersøges af forskere – med hjælp især fra de gode frivillige som Hjælp Lillebælt. Tiltag skal igangsættes herefter, og så skal der undersøges igen, så vi kan se hvad der virker og justere. Og så skal vi formidle, så du som er i naturparken, ved hvad der sker og kan få nogle gode oplevelser, som får dig til at passe på din natur og dit havmiljø.
